Hvad er en andelsbolig ?
Der er 3 væsentlige ting, som du skal vide om andelsboliger og som du kan læse mere om her - det er ikke fast ejendom du køber, du bliver medlem af en forening, der træffer beslutninger i fællesskab og du hæfter sammen med de andre medlemmer for den fælles gæld.
Ikke fast ejendom
Når du køber en andelsbolig, skal du som det første forholde dig til, at det ikke er det samme, som at købe fast ejendom - det er nemlig ikke et bestemt hus, rækkehus eller lejlighed du køber.
Faktisk er det kun retten til at bruge og bo i den aktuelle bolig i netop denne andelsboligforening, som du køber.
Beviset for, at det er dig, som har ret til at bo og bruge den her aktuelle lejlighed følger med det, som du rent fysisk køber og får i handlen med andelsboliger - nemlig andelsbeviset.
Du skal faktisk betragte andelsbeviset, som dit medlemskort til foreningen, hvor lejligheden er i.
Derfor er det også forkert, når nogle sammenligner finansieringsmulighederne for fast ejendom med de muligheder, der er for at låne til en andelsbolig. Andelsbeviset er nemlig ikke andet end et værdipapir - og det er grunden til, at du ikke kan tage kreditforeningslån til dit købet af andelsbolig.
Medlem af en forening
Noget af det helt centrale i den oprindelige idé og grundtanke bag andelsboliger, er - udover at sikre fornuftige boliger, som kan betales af den lavere mellemklasse (ja det er en gammel tanke) - det sociale aspekt i at bo i forening med andre.
Det kommer tydeligst til udtryk i den måde, som organisationen bag foreningerne er bygget op. Alle ejere af andelsbeviser i foreningen er nemlig “tvangsmedlemmer” i foreningen og alle beslutninger, der berører foreningens medlemmer tages på generalforsamlingen. Det betyder, lidt afhængigt af den enkelte forenings vedtægter, at man i foreningen skal blive enige om, hvordan:
- den fælles ejendom skal vedligeholdes
- om der skal spares op i foreningen til f.eks. vedligehold, etablering af altaner, køb af nye havemøbler osv.
- om der skal afdrages på foreningens lån, om der skal konverteres, optages nye lån osv.
- om det skal være iorden for andelhaverne at udleje og i nogle tilfælde godkende potentielle lejere.
Du skal altså være indstillet på en vis grad af involvering, da det ikke bare en lejlighed du køber - du bliver også medlem af en forening, som kræver noget af dig.
Fælles gæld
Nu har vi været omkring nogle af de opgaver, der følger med når du bliver medlem af en forening og vi er nu kommet til den vigtigste, som betyder en hel del mere end blot at arrangere fælles arbejdsweekender. I en andelsboligforeningen betyder det nemlig også, at du som medlem hæfter solidarisk med de andre medlemmer i foreningen for den gæld, der er i foreningen.
Det betyder, at du skal være meget opmærksom på hvor meget gæld, der i foreningen, hvordan den er sat sammen (er det lån med fast eller variabel rente?, er der afdragsfrihed? hvordan stemmer gældens størrelse med ejendommens værdi?), får de andre medlemmer betalt deres boligafgift til foreningen og mange andre ting, som du i høj grad læse dig til i foreningens regnskab eller bede din rådgiver om at undersøge for dig.
Når du nu hæfter for gæld sammen med nogle mennesker, som du umiddelbart ikke har mulighed for at “kigge i kortene”, så synes jeg, at det er en god tommelfingerregel at holde sig fra nye andelsboiligprojekter, hvor ikke alle andele er solgt, da det ellers kan blive en dyr fornøjelse for dig og de andre medlemmer, som så skal dele de ikke-solgte-andeles del af udgifterne til foreningen.
Altså er det vigtigt, at du finder en bolig i en forening, hvor du ikke bare føler dig hjemme men, hvor du også føler, at du kan arbejde sammen med dine naboer og de andre medlemmer i foreningen og sidst og måske vigtigst, så skal du finde en forening, hvor der er styr på økonomien og hvor du føler at de, der står for administrationen har et godt overblik og er fremsynede, så der ikke pludseligt opstår udgifter, som kan ændre voldsomt på din betaling til andelsboligforeningen.
Skrevet af Thomas Silberg, Boligblogger.dk






