Over 70.000 huse på mobilen

2011 marts 23
skrevet af Thomas Silberg

Boligsiden.dk på mobilen – Nyt yndlingsApp!

Jeg hentede Boligsiden’s app for et nogle uger siden og har brugt det flittigt – cirka lige så flittigt, som jeg ellers bruger hjemmesiden.
Nu bruger jeg sikkert også hjemmesiden mere end gennemsnittet fordi jeg godt kan lide at være opdateret på det lokale marked (og er en lille smule nysgerrig :-)

Enkelt og lige til

Der er mange ting, som jeg rigtigt godt kan lide ved Boligsiden’s app til Android (har ikke prøvet til Iphone – men mon ikke det er magen til?) og den vigtigste er, at det er super enkelt at gå til.

Der er 5 muligheder på menuen – og det er rigeligt i min bog, når det er de rigtige:

  • Søg efter emner ud fra adresse, gadenavn, by osv.
  • Nyeste huse sat til salg
  • Mine søgninger
  • Åbent hus (i nærheden – god i weekenden)
  • I nærheden (god, hvis du er nysgerrig)

Altid aktuel – hvor du er!

Takket være GPS’en i din smartphone er søgninger på lokale ejendomme blevet en dejlig hurtig ting at klare. Du åbner app’en og vælger enten “I nærheden” eller “Nyeste” og wupti, så får du en liste med ejendomme, der er til salg lige i nærheden af, hvor du opholder dig lige nu. Se det er smart!

Det er super anvendeligt, hvis du er på udkig efter en bolig i bestemt område, som du er ude at besøge eller hvis du besøger familie eller venner i sommerhus og falder pladask for området, så er det hurtigt lige at tjekke udbuddet og priserne.

Boligblogger savner

Jeg ærgrer mig over, at der ikke er flere billeder at se inde på de enkelte huse – en simpel stribe med billeder, som man lige kan scrolle ned over ville være rigeligt til at bedømme om jeg skal ligge vejen forbi.

Det kombineret med at “springet” til ejendomsmæglerens hjemmeside ikke altid virker er ret ærgeligt.

Det er ikke muligt at sortere imellem f.eks. sommerhuse og villaer. Det er ærgeligt, når man som jeg bor i Ringkøbing, hvor der ikke er langt til sommerhusområderne, da der så kommer ret mange sommerhuse på listerne.

Den sidste ting, som undrede mig er, at der inde på alle husene er en super smart funktion, som hedder “Kørselsvejledning til denne bolig” – desværre viser den mig vejen til den lokale ejendomsmægler og ikke det hus, som jeg gerne vil kigge nærmere på.

Favorit-legetøjet lige nu!

Men med disse par ting med i vurderingen, så er Boligsiden.dk’s app helt sikkert mit nye foretrukne redskab på min smartphone!

Jeg venter stadig i spænding på at høre om, der et app til Android på vej fra Boliga.dk, som allerede har et til Iphone, så jeg kan få afprøvet dette.

Har du selv oplevelser med Boligsiden’s eller Boliga’s app – eller kender du andre “Bolig-app’s”, som du vil dele, så skriv en kommentar.

HUSK at tilmelde dig nyhedsbrevet – så havde du allerede læst denne artikel i går aftes ;-)

Book mig til foredrag om privatøkonomi eller bolig

No comments yet

Leave a Reply

Note: You can use basic XHTML in your comments. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS