Den tredje bolig…
Nu hvor højkonjukturen så småt begynder at trække sig lidt tilbage synes jeg det er på tide at kigge lidt på et fænomen, som er blevet en del mere udbredt under denne.
Nemlig den 3. bolig. Affødt af, at rigtigt mange allerede har et sommerhus , som vi ofte er rigtigt glade for og som vi ynder at bruge sammen med familien, så er de mere “velfunderede” på boligmarkedet begyndt at kigge sig om efter bolig nr. 3 - og her er det frit slag på alle hylder.
Senest læste jeg sidste weekend i Børsen om, hvor i Alperne jeg kunne få mest hytte for mine penge. Sverige har også været et velbesøgt mål for danskere med hang til en anderledes 3. bolig, hvor det har været muligt at erhverve en ødegård til fornuftige penge - især folk fra Sjælland har haft fokus på vores naboland men jeg kender personligtogså folk i det vestlige jylland, som tager turen til Sverige flere gange om året.
Hvad er det så, der får os til at hige efter mere og længere væk end tidligere? Når der er tale om et almindeligt sommerhus, så er kriteriet ofte, at det skal ligge i nærheden af vand og børneaktiviteter og vi vil ikke køre mere end én time for at komme derhen…
Det spiller jo ikke rigtigt sammen med den typiske 3. bolig - Hytten i Alperne - Ødegården i Sverige - Husbåden i Amsterdam osv…. Men mon ikke det er fordi, at mange nu har fået MULIGHEDEN og det økonomiske råderum til at denne slags pludseligt er blevet muligt og vi derfor søger noget der er anderledes end naboens (Mange ville jo også af med deres lejlighed i Tyrkiet eller Bulgarien, da de fandt ud af naboen derhjemme også var naboen på Sunny Beach :-). Det tror jeg!
Jeg glæder mig til at følge denne udvikling, som ikke bare er et udtryk for den vækst, som har kendetegnet europæisk økonomi de senere år - men sandeligt også - og i høj grad mener jeg - er et udtryk for den globalisering, som sker lige nu. Verden er ved at blive mindre.
Et projekt, som jeg glæder mig til at følge og forventer mig meget af, er www.vinbolig.dk
Her får DU muligheden for at blive medejer af et vinslot i Frankrig, hvor der dyrkes vin. Det første projekt er stadig i støbeskeen og spændingen stiger….!
Har du selv en 3. bolig, så er du som altid meget velkommen til at sende en kommentar.
Thomas Silberg, BoligBlogger.dk





